Pressemeddelelse

Åbent Hus i Slagelse Tennishal

Som optakt til vintersæsonen i Slagelse Tennisklub inviteres alle tennisinteresserede i Vestsjælland til Åbent Hus i Tennishallen, Frederikshøjvej 20 i Slagelse, søndag den 10. september kl 15-18.

Der bliver lejlighed til gratis at prøve at spille i den flotte hal med 4 baner samt at melde sig til vinterens tennisspil i Klubben.
Man skal blot medbringe tennissko og sportstøj. Ketchere og bolde lånes på stedet.
Nybegyndere bliver tilbudt vejledning af klubbens instruktører.

Håbet er at gøre tennishallen til centrum for spillere fra hele Vestsjælland i vinterperioden.
Klubbens formand Axel Toft er glad for at kunne melde ud, at der nu er stabilt økonomisk grundlag under hallens drift, og klubbens mål er at øge medlemstallet og aktiviteten i hallen. Dette vil man prøve at opnå dels ved at tilbyde banerne til omegnsklubberne og at udleje hallen i week-ends til større turneringer og tenniscamps og dels ved at tilbyde tennis til skoleklasser i dagtiden.

I efterårsferien, uge 42, inviteres til tenniscamp i hallen for børn fra 7-15 år, mandag til torsdag kl 9-15. Dette er en rigtig god lejlighed til at lære tennis på 4 dage og være med til sjov motion og leg med engagerede instruktører. Se mere om dette arrangement på klubbens hjemmeside Slagelsetennis.dk hvor man også kan tilmelde sig direkte.

Med venlig hilsen
på vegne af Slagelse Tennisklub