Slagelse Tennisklubs historie

v. Vibeke Hvidtfeldt

Slagelse Tennisklubs fødsel er dokumenteret af de første ord i klubbens forhandlingsprotokol:

”Efter Opfordring af Undertegnede m.fl. afholdtes den 14. Aug. 1899 konstituerende Generalforsamling paa  de nye Lawn Tennis Baner ved Bjergbygades Port. Circa 30 Damer og Herrer var mødt. De Mødte besluttede enstemmigt at oprette ”Slagelse Lawn-Tennis Klub”, der derefter erklæredes for stiftet.”

Underskrevet F.H. Lerche, L. Ulrich og Carl Hansen.

Dermed var tennisspillet officielt indført i Slagelse, og familien Ulrich har uafbrudt lige siden været en vigtig del af klubben, som konkurrencespillere, som motionister, som forretningsfører og på det sociale plan.

Tennis anses for at være det ældste ketsjerspil i verden, men først omkring 1880 fandt det den form vi kender i dag.  I 1882 blev reglerne nedskrevet – det foregik i  Wimbledon – og de har fungeret næsten uændret lige siden.

Det er som om der hermed var affyret et startskud for tennissporten i Danmark. Allerede året efter, i 1883, blev den første danske tennisklub oprettet. Det var KB, der dog først fik sine baner ti år senere,  i 1893. Indtil da spillede man på Rosenborg eksercerplads, hvad der var ret besværligt fordi man forud for spillet hver gang først skulle kridte banen op, rejse nettet – og finde sig i at boldene trillede langt væk, fordi der ikke var hegn omkring banen.

Efter KB kom, i kronologisk rækkefølge, Odense, Hillerød, Aalborg, Næstved, Hjørring, Herning, Horsens, Fakse og så, som nummer 10 i rækken, Slagelse.

Klubbens første bestyrelse havde følgende medlemmer:  Cand.jur. og sagførerfuldmægtig  S. P. Rasmussen blev formand, Købmand L. Ulrich fik hvervet som baneinspektør, Lieutenant Lerche blev materielforvalter, Sagfører Carl Hansen blev kasserer, og Frk. Johanne Müller blev menigt bestyrelsesmedlem, men frabad sig dog senere æren, som der står i protokollen.

I april 1902 vedtog man det årlige kontingent til 12 kr. for herrer og 8 kr. for damer. Man kunne blive gæstespiller i indtil 8 dage for 50 øre, og indtil en måned for 1 krone.

Den 17. april 1903 blev der afholdt en lidt speciel generalforsamling, idet kun formanden var mødt op. Det fremgår af protokollen, at ”formanden genvalgte saavel Bestyrelsen som Revisorerne og sig selv enstemmigt”.

Generalforsamlingen i juni 1905 besluttede ”at etablere et Styrtebadsapparat paa Banerne. Til Dækning af Udgifterne herved lover Bestyrelsen samt D’Herrer L. I. Larsen, Glarboe og Mangor at bidrage hver 5 Kr,-.” Desuden sikrede man kønnenes ligestilling ved at vedtage, at kontingentet fremtidig skulle være 2 kr. pr spillemåned for alle medlemmer.

Årene efter 1910 er kun spinkelt dokumenteret, men vi ved, at i 1919 måtte klubben forlade anlægget på Bjergbygade, og kilderne er tavse om, hvordan de følgende år slæbte sig hen. Men i 1924 kunne man vejre morgenluft. Efter seje forhandlinger vedtog byrådet at afgive det nødvendige areal til 4 tennisbaner  ved sygehuset (cirka der hvor dialysecentret ligger i dag), og i avisen kan man læse, at bankkasserer Møller havde taget initiativ til et møde på Hotel Postgaarden angående stiftelsen af en tennisklub. Den genfødte tennisklub kan dateres til 19. juni 1924, og den fik navnet ”Slagelse Tennisklub”. Der var heller ikke længere så meget ’Lawn’ over det; de nye baner blev etableret med hjælp af lokale købmænd, der gav gratis kørsel, og Teglværket og Spritfabrikken, der gav gratis ler og slagger til anlægget.  I 1928 blev der bygget klubhus, og i 1931 kom yderligere to baner til.

Den farvestrålende sagfører P.W. Jespersen, bedre kendt i Slagelse som ’Jesper’, var formand for klubben i årene 1944-1957, og det blev særdeles aktive år. Et par eksempler:

I 1951 blev  en opvisningsbane taget i brug, og den blev indviet af ingen ringere end de to danske tennisikoner Kurt Nielsen og Torben Ulrich. Jesper skaffede to internationalt kendte stjernespillere, Budge Patty fra USA og Czernik fra Ægypten til Slagelse, og de fire spillede opvisningskamp den 8. juni. Børn kunne overvære begivenheden for 1,50 kr., mens voksne måtte af med 3 kr.

Den 17. juli 1956 blev der igen spillet opvisningskamp. Ved denne lejlighed tabte Kurt Nielsen til Ken Rosewall fra Australien med cifrene 6-8, 6-1, 6-3, Torben Ulrich vandt sin kamp over Neal Fraser, også fra Australien, 6-2, 3-6, 6-3, men i doublen blev danskerne besejret af australierne med cifrene 6-3, 6-3. De relativt små cifre i doublen skulle efter sigende have passet australierne godt, for de ville gerne nå Tivoli samme aften, inden de dagen efter skulle videre til næste turnering i det store udland.

Men i slutningen af 1960’erne var den gal igen. Tennisbanerne lå på lejet grund, og nu skulle sygehuset selv bruge arealet til byggeri. Det blev direktør, vinhandler Finn Poulsen som formand, der kunne foretage indvielsen den 15. maj 1971 af de syv baner kommunen byggede som erstatning, og som ligger på den plads vi kender i dag.

Samtidig med anlæggelsen af de nye tennisbaner blev der opført et klubhus ud for opvisningsbanen, bane 1. Valget faldt på et Moni typehus, der blev indrettet med omklædningsrum for herrer og damer, lidt køkken, en bar i hjørnet af stuen og en overdækket terrasse. Klubhuset kom i de følgende 20 år til at danne rammen om rigtig mange festlige stunder, både velorganiserede og spontane.

Året efter, i 1972, blev det nye anlæg rammen om et besøg af tennisspillere fra Slagelses venskabsby Huskvarna. Det blev indledningen til en tradition der varede indtil 1986. Hvert 2. år mødtes man i Slagelse, hvert 2. i Huskvarna. Det var hver gang festlige dage der satte klubben på den anden ende, mange gode tenniskampe blev spillet, og venskaber blev knyttet.

I 1982 kom to kunststofbaner til, og i 1989 yderligere to grusbaner ved siden af kunststofbanerne. Disse fire baner lå hvor parkeringspladsen til det nybyggede psykiatrisygehus nu er placeret, så banerne måtte vige pladsen. De blev dog efter gode og konstruktive forhandlinger erstattet af tre nye grusbaner, der i dag ligger i forlængelse af de oprindelige syv grusbaner, blot på den anden side af parkeringspladsen.

Og så det helt store: efter års hårdt og energisk arbejde lykkedes det at få bygget tennishallen. Klubhuset måtte ofres og blev ombygget til omklædningsrum, der blev koblet på hallen. I stedet blev der etableret cafeteriefaciliteter og cafeområde i 1. sals højde inde i hallen, med udsyn til de fire nye baner. Det blev  Bertel Erichsen, som var formand  1989-1991, der kunne tage æren for, at hallen kunne indvies den 3. november 1990. Igen kom Kurt Nielsen og kastede glans over begivenheden. Alle havde megen ros til de fire indendørs baners kvalitet, og beundring for de 25 forskellige blå farvenuancer der pryder gulv og vægge, og som er kunstneren Gerner Kajbergs værk.

Allerede i 1991 kom hallen til at danne rammen om den første BASTA-cup. En indendørs turnering for 2-mands hold. Fem år i træk blev turneringen afholdt med klubbens gode ven Kurt Nielsen som referee, og Slagelse fik lejlighed til at opleve så fine tennisnavne som Morten Christensen, Michael Mortensen, Frederik Fetterlein, Anja Kostecki, Karin Ptazek og Tine Scheuer Larsen. Plakaterne fra de fem begivenheder hænger i dag og pryder væggen i forbindelsesgangen mellem omklædningsrummene og hallen. For få år siden var Tine Scheuer Larsen på visit i tennishallen som træner for unge talenter der deltog i en turnering, og hun fortalte at ”vi elskede Basta Cup. Den var sjov, hyggelig og velorganiseret, det var landets bedste tennisspillere der mødtes, og præmiesummerne blev kun overgået af Copenhagen Open i KB-Hallen.”

I 1996 var Slagelse Tennisklub vært for Danmarksmesterskaberne. Igen en stor begivenhed, der kaldte alle medlemmer af hus, som linjedommere, bolddrenge og -piger, catering og alle mulige praktiske gøremål. En begivenhed der også var med til at understrege det lokale sammenhold og engagement.

Da hallen blev bygget var det en del af de økonomiske forudsætninger, at klubben havde 1000 medlemmer eller derover, og det var forventningen, at der ville være vældig rift om banerne både i vinterhalvåret og når sommervejret var dårligt. Disse forudsætninger blev aldrig helt indfriet. Forventningerne til medlemstal var nok i den optimistiske ende; andre sportsgrene, måske især golfsporten, blomstrede og trak tennisspillere til sig. Stik imod forventningerne faldt medlemstallet langsomt men sikkert, og forhandlinger med tennishallens kreditorer blev tilbagevendende arbejdsopgaver for 2000-årenes skiftende bestyrelser.

I bestræbelserne på at øge medlemstallet arbejdede skiftende bestyrelser målrettet på at gøre det sjovt og spændende for børn at spille tennis. Med det for øje blev klubbens opvisningsbane, bane 1, nedlagt og ombygget til fire ”minibaner” i 2015. Banerne er kortere og smallere end almindelige tennisbaner, og er dermed meget velegnede til spil med bløde skumbolde, der er gode at bruge når man skal træne de helt basale færdigheder i at ramme bolden og styre retningen. I 2015 udnævnes klubben til ” Årets Tennisklub ”.

På generalforsamlingen i 2016 blev Axel Toft valgt til formand. Han overtog hvervet på et tidspunkt som desværre nok må betegnes som et lavpunkt i klubbens historie. Der herskede en vis usikkerhed om, hvor mange medlemmer klubben egentlig havde, økonomien var anstrengt og hallens fremtid som ramme om tennis i vintersæsonen var uvis. Set med de positive briller kan man sige, at formandsopgaven således var ganske klart defineret: flere medlemmer, flere aktiviteter, genskabelse af den gamle klubånd.

Allerede nu, i 2018/19 kan de første resultater af formandens og bestyrelsens målrettede arbejde ses. Der sker en stilfærdig men støt tilgang af medlemmer. Rigtig mange børn kommer til træning både sommer og vinter. Der er indledt samarbejde med skoler, der i forlængelse af skolelovens krav om bevægelse kan tilbydes introduktion til tennissporten. Klubben råder over køkkenfaciliteter og to køjerum med plads til i alt ca. 30 overnattende sportsfolk, som tilbydes til leje for andre klubber landet over, som ikke har de samme gode faciliteter. Klubbens egne medlemmer tilbydes et væld af aktiviteter i mindre grupperinger, der formerer sig ved knopskydning og skaber nye traditioner.

Så sådan er situationen i dag: Slagelse Tennisklub er 120 år gammel og sprællevende. Klubben råder nu over ni grusbaner, en kunstgræsbane, fire minibaner og en fantastisk slåmur ude, samt fire baner indendørs. Klubben har sine problemer at slås med, men den har også taget hånd om problemerne, og alle tendenser peger i den rigtige retning. Tennis i Slagelse er en sport der kan dyrkes året rundt af folk i alle aldre, fra alle hjørner af samfundet og på alle tekniske niveauer.

 

En oversigt over formænd for Slagelse Tennisklub fra 1899 til i dag:

1899-1900: Sagførerfuldmægtig S. P. Rasmussen

1901-1906: Løjtnant, prokurist A. Thejll

1907-1908: Ingen valgt

1908-1909: Bankassistent Anders Møller

1909-1923: Uklarhed om klubbens liv, men følgende nævnes som bestyrelsesmedlemmer: Sagfører Carl Hansen, købmand L. Ulrich, Løjtnant Lerche, bankassistenterne Fabricius og Anders Møller samt skolebestyrer Dyhr

1924-1935: bankdirektør Anders Møller

1936-1943: sygehusinspektør Knud Andersen

1944-1957: landsretssagfører P. W. Jespersen

1957-1958: Salgschef Kaj Hansen

1959-1969: ekspedient Bent Bosse

1970-1971: direktør, vinhandler Finn Warrer Poulsen

1971-1972: øre-næse-halslæge Carl Aage Jepsen

1973-1976: ingeniør Arne Nørgaard

1977-1978: optiker Svend Gundtoft

1978-1981: politiassistent John Thorup

1982-1983: arkitekt Henning Lund Hansen

1984-1986: tandlæge Birte Damkjær

1987-1988: arkitekt Gunner Vestergaard

1989-1991: statsaut. revisor Berthel Erichsen

1992-1996: direktør Jens Grønkjær

1997-1998: statsaut. revisor Ole Bang

1998-1999: sygeplejerske Ann Maj Kruse

1999-2003: direktør Ivan Schock Trosbjerg

2003-2006: statsaut. revisor Jørgen Günther Schmidt

2006-2009: politikommissær Finn Johansen

2009-2012: bankdirektør Kaare Larsen

2012-2014: direktør Søren Mikkelsen

2014-2014: direktør Torben Villumsen

2014-2016: studerende Andreas Berner

2016-2016: vagtfunktionær Dorte Daneholm

2016-         : læge Axel Toft

 

 

 

 

Share This