Banepleje

Saadan Fejer Du En Tennis Grusbane

Banepleje & fejning af tennisbane

Det er en helt nødvendig forudsætning for gode og brugbare baner, at de bliver behandlet godt.

Følg venligst disse gængse retningslinjer, som de fleste klubber med grusbaner bruger: 

Spil kun på grusbanerne med de "rigtige" tennissko!

Dvs. sko med afrundet kant, flad sål og lavprofil-mønster. Løbesko ”pløjer” grusbanerne op.  


Spil ikke tennis på regnvåde baner
Føles grusbanen blød, og der efterlades fodspor, må der ikke spilles, før banen igen er hård.  


Vanding
Banen skal vandes, før og efter du spiller. Banen skal være synlig våd - mørkerød - men absolut ikke pladret. 


Linjer
Linjerne fejes normalt ikke, da man ved fejning fjerner gruset og derved får linjerne til at ligge højt og løst. Fejer man alligevel, skal det gøres meget forsigtigt! Man skal naturligvis kunne se linjerne.

Banen skal fejes, og skader udbedre
Huller lappes løbende - skrab hullet sammen med foden og stamp det fast. Efter spil skal HELE banen fejes/slæbes - brug evt. træskraber til udjævning af større huller inden fejning. 

Start med at trække slæbenettet rundt en meter fra kanten og derefter rundt og rundt ind mod midten. Er der stadigvæk ujævnheder, køres disse over nogle ekstra gange, indtil de er udjævnet.  

Slut af med en omgang HELT ud til kanten for at stresse og holde ukrudtet nede. Undgå at slæbe småsten ind på banen.