Nyhedsbrev, April 2026
Kære tennisvenner, Her følger nyhedsbrev fra april 2026.
Kære tennisvenner
Årets generalforsamling er nu vel overstået og referatet ligger på klubbens hjemmeside.
Vi holdt den 31. marts vores 1. bestyrelsesmøde med den nyvalgte bestyrelse, og vi har konstitueret os som følger:
Formand: Lizzi Larsen
Næstformand: Søren Stampe
Kasserer: Anni Balle
Bestyrelsesmedlemmer: Nicolaj P. Jensen, Daniel Johansen samt Mads Vincents Jørgensen – suppleant Peter Dyrbye.
Vi gennemgik herefter de mange arbejdsopgaver, der skal fordeles i de forskellige udvalg, ligesom vi skal have person besat udvalgene. Skulle du have lyst til at bidrage med frivilligt arbejde – måske som deltager i et af udvalgene – hører vi meget gerne herom på mail: medlem@slagelsetennis.dk
Udvalgene – med beskrivelse af arbejdsopgaver vil senere fremgå af hjemmesiden.
Bestyrelsen vil senere vende tilbage vedrørende tanker og tiltag for den kommende sæson.
Åbning af Grusbaner
Grus sæsonen står for døren, og det varer ikke længe, før vi kan tage de første baner i brug. Bane 6 og 7 skulle (afhængigt af vejret) være klar omkring 15. april takket være en ihærdig indsats fra Jørgen Marcussen og Erik Løndal. De andre baner skulle gerne følge kort tid efter. HUSK at banerne (som altid) er lidt bløde i starten så derfor HUSK at udbedre evt. mærker, når I har spillet, ligesom omhyggelig fejning (og vanding) er en meget vigtig del af bane plejen, så banerne holdes i perfekt stand.
Kontingent, medlemskab m.m.
Med starten på ude sæsonen pr. 1. maj 2026 følger også kontingent opkrævninger. Det er derfor vigtigt, at dit betalingskort er opdateret. Har du været sommermedlem sidste sommer og vintermedlem 2025/2026 og ønsker at fortsætte dit medlemskab for perioden 1/5-30/9 2026, skal du IKKE foretage dig noget. Der kommer automatisk en opkrævning for perioden 1/5-30/9 2026 den 1. maj 2026.
Juniorer modtager en særskilt mail, ligesom medlemmer, der var medlemmer sidste sommer, men ikke i vinter, også vil modtage en særskilt mail.
Har du været vintermedlem, men ikke ønsker sommer medlemskab, bedes du senest den 17. april 2026 sende en mail til medlem@slagelsetennis.dk – kontakt evt. Nicolai, hvis du er i tvivl – tlf. 23814200 eller mail medlem@slagelsetennis.dk.
Priser for medlemskab og kontingent den kommende sæson (Der betales for hele sæsonen ved opkrævning):
Seniormedlemskab: 1.000 kr. for sæsonen
Ungseniormedlemskab: 750 kr. for sæsonen
Juniormedlemskab + 1 ugentlig træning: 1.000 kr. for sæsonen
Juniormedlemskab + 2 ugentlig træning: 1.500 kr. for sæsonen
Juniormedlemskab + 3 ugentlig træning: 2.250 kr. for sæsonen
Juniormedlemskab uden træning: 625 kr. for sæsonen
Kommende aktiviteter:
Vi har følgende arrangementer resten af april måned:
18/4 klokken 9-12 afholder vi pickle ball introduktionskursus – husk at tilmelde dig – se nærmere på hjemmesiden - eller følgende link: https://slagelsetennis.halbooking.dk?hold=3257 Vi håber, at rigtigt mange har lyst til at snuse til denne nye sportsgren, som vi gerne vil introducere i Slagelse Tennisklub.
18/4 klokken 13-16 påske event for juniorer – husk tilmelding – se nærmere på hjemmesiden eller følgende link: https://slagelsetennis.halbooking.dk?hold=3256
19/4 klokken 10-13 dametennis for alle klubbens damer uanset niveau v/Ingrid Dyhr Toft og Eva Stampe – skynd dig at tilmelde dig dette hyggelige arrangement – se nærmere på hjemmesiden eller følgende link: https://slagelsetennis.halbooking.dk?hold=3255
25/4 klokken 9-11 standerhejsning m/morgenkaffe, sang og tennisspil – endvidere er der samme dag ”Tennissportens Dag”. Tilmelding på følgende link: https://slagelsetennis.halbooking.dk/newlook/admin_tilmelding.asp
Til lykke til vores hold, som har opnået flotte resultater – herrerne rykker op i 2. div., 60+ holdet rykker op og GA holdet vandt suverænt deres pulje. Tak til holdlederne og til deltagerne for hård træning.
Vi i bestyrelsen glæder os til en dejlig sommer sæson med masser af godt spil og godt humør på banerne og forhåbentligt nogle gode arrangementer hen over sommeren både for juniorer og seniorer. Vi vil i hvert tilfælde gøre vores bedste.
Skulle du have gode ideer, ris eller ros, er der en postkasse ved kontoret – læg en besked, så hører du fra os – eller kontakt Nicolai i hans kontortid.
Rigtig god sæson med masser af gode timer på tennisbanerne,
Bestyrelsen
